Ofte stillede spørgsmål

Hvem er Ditte Maria le-Fevre?

Ditte Maria le-Fevre er skuespiller, uddannet fra William Esper Studio i New York i 2004. Hun arbejder som kommunikationstræner, konsulent, underviser, facilitator og værtstræner og har 20 års erfaring med at træne topledere, journalister, medarbejdere, tv-værter og podcastværter i præsentationsteknik.

Hvad tilbyder Ditte Maria le-Fevre?

Kommunikationstræning med skuespiller inden for tre områder: præsentationsteknik (kommunikation fra én til flere), samtaletræning (kommunikation mellem to) og forumteater (kommunikation mellem mange). Hun er desuden skuespillercoach og underviser i Meisner-teknik.

Hvad får man ud af kommunikationstræning med Ditte Maria le-Fevre?

Man træner og bliver bedre i stedet for at nikke til en PowerPoint og gå hjem og gøre det samme, som man plejer. Sammen med erhvervsskuespillere afprøver man realistiske situationer fra sin egen hverdag, får specifik feedback og prøver igen, indtil det sidder.

Præsentationsteknik
Dine præsentationer matcher din faglighed, og dit budskab lander klart, så modtagerne ved, hvad de skal gøre. Du bliver bevidst om dine vaner og lærer at bruge krop, stemme, tempo og pauser, også når nervøsiteten melder sig.

Samtaletræning
Du får specifik feedback på, hvordan du opleves af din samtalepartner, også når den anden reagerer med vrede, tårer eller tavshed. Dine svære samtaler bliver klarere og mere respektfulde, og du ved, hvordan du forbereder dig og sætter et klart mål.

Forumteater
Alle bliver involveret, også de tavse og de skeptiske. I får et fælles sprog, indsigt i hinandens virkelighed og går derfra med konkrete handlinger og formuleringer, som I allerede har afprøvet.

Hvem er træningen for?

Alle, der vil blive bedre til at formidle til andre: teams, ledere, specialister, bestyrelser, konsulenter, tv-værter, podcastværter, redaktører og politikere. Hun har bl.a. arbejdet for kommuner, uddannelsesinstitutioner, medier, organisationer, fonde og virksomheder. Se referencer og samarbejdspartnere.

Foregår træningen på dansk eller engelsk?

Ditte Maria le-Fevre træner både på dansk og engelsk.

Hvad træner man i præsentationsteknik?

Man træner at skabe gennemslagskraft, kontakt og nærvær, at bruge kropssprog, stemme, tempo, pauser og energi, at formidle komplekst stof klart og præcist og at genkende, forstå og bruge sin nervøsitet. Man præsenterer, får specifik feedback og prøver igen.

Hvordan foregår et forløb i præsentationsteknik?

Det starter med en forsamtale, hvor behovet afdækkes. Executive-forløb er 3–5 individuelle sessioner. Gruppeforløb går fra få timer til 2-dageskurser. Træningen tager udgangspunkt i din præsentation, hvad end du skal på tv, stå foran mange nye mennesker eller tale til dit team.

Træner Ditte Maria le-Fevre tv-værter og podcastværter?

Ja. Som værtstræner hjælper Ditte Maria le-Fevre tv-værter og podcastværter med at brænde igennem. Hun har bl.a. trænet værter på DR (Deadline, Nyheder, Digital, Drama, B&U, Ultra, Podcast og MGP) og for Drive Studio, Journalisten, Philipson Wine og TV2 Fyn. Træningen dækker nyheder, børne- og ungdoms-tv, oplysningsprogrammer, YouTube-explainers, YouTube-værter (salg), podcasts og SoMe.

Hvad er samtaletræning med skuespiller?

En erfaren erhvervsskuespiller spiller den medarbejder eller leder, du skal tale med. Samtalen bygger på en realistisk situation fra din egen hverdag. Erhvervsskuespilleren fortæller bagefter, hvordan det føltes at sidde på den anden side af bordet, og du kan prøve igen uden konsekvenser.

Hvilke samtaler kan man træne?

Fx udviklingssamtaler (MUS), sygefraværssamtaler, afskedigelsessamtaler, feedback- og forventningssamtaler, konfliktsamtaler, salgssamtaler og forhandling, klagehåndtering og vrede kunder, svære beskeder og dårlige nyheder samt samtaler med vrede eller frustrerede borgere.

Hvor mange deltagere kan være med i samtaletræning?

4–6 deltagere. Større grupper kan inddeles i parallelle spor med én skuespiller og én facilitator.

Hvad er forumteater?

Erhvervsskuespillere iscenesætter jeres virkelighed kort og præcist, fx en forandring, der går i hårdknude, eller en beslutning, der lander skævt. Med tryg og skarp facilitering afprøver deltagerne nye måder at tale og handle på. Forumteater bruges til forandringsprocesser, kulturforandring og konflikthåndtering.

Hvor lang tid tager forumteater?

Afviklingen kan vare fra 2 timer til en hel dag og er ofte for større grupper.

Hvad er Ditte Maria le-Fevres baggrund som skuespiller?

Hun har medvirket i danske film og tv-serier som Borgen, Sommerdahl og Klassefesten og har haft en gennemgående rolle i Sydamerikas største tv-serie, Americana, til Disney+. Hun har spillet teater på bl.a. Teatret ved Sorte Hest, Bådteatret og Odin Teatret. Se Om mig.

Underviser og coacher Ditte Maria le-Fevre skuespillere?

Ja. Hun underviser i Meisner-teknik på teaterskolerne og coacher professionelle skuespillere og andre kunstnere, der krydser over til film. Hun har været kunstnerisk leder på Det Danske Filmskuespillerakademi.

Hvor holder Ditte Maria le-Fevre til?

Ditte Maria le-Fevre holder til på Adolph Steens Allé 3, 1971 Frederiksberg C, og kommer ud i hele landet og i udlandet.

Hvordan booker jeg Ditte Maria le-Fevre?

Book en samtale direkte i kalenderen, skriv til contact@dittemarialefevre.com eller ring på +45 25 12 80 09.